Rytterskolen ved Eltang Kirke

Rytterskolen fra ca. 1720 til 1924.

Eltang Kirkeskole har eksisteret siden 1720erne. Rytterskolen var en af de skoler som blev opført under Frederik IV. Rytterskolen blev forlænget med nogle fag i 1924 og undervisningen ophørte i Rytterskolen da man byggede en ny skolebygning med 2 klasseværelser ved siden af i 1924. Den gamle rytterskolebygning findes stadig og blev fra 1924 til 1963 anvendt til førstelærerbolig. Rytterskolen ligger lige foran Eltang Kirke og ser i dag ud til at være i fin stand med 3 høje skorstene.
Siden nedlæggelsen af Eltang Kirkeskole i 1963 er bygningen brugt som privatbolig.

241 Rytterskoler i Danmark
Frederik IV, som også var en ivrig pietist
, bestemte desuden, at der i hvert af de 12 rytterdistrikter skulle opføres 20 skoler. Disse 240 skoler, som blev kaldt "De kongelige Skoler", bedre kendt som rytterskoler, skulle være almueskole for rytterdistrikternes børn. I praksis blev fordelingen over hele landet dog meget ujævn, og langtfra alle børn på landet fik mulighed for at modtage undervisning i de nye skoler.

Beslutningen om at opføre rytterskolerne blev stadfæstet af kongen den 28. marts 1721 , og året efter begyndte man så selve opførelsen af skolerne. Alle skoler blev bygget efter samme anvisning, og de sidste stod færdige i 1727. Senere blev der ved en kongelig resolution 1727 opført endnu en rytterskole på Bogø, så det samlede antal skoler nåede faktisk op på 241.

Kongen nedsatte en kommission, som udarbejdede en fælles forordning for de 240 skoler. I denne Instruction står bl.a. at læse: 

Skolernes Ydermurer, saavel som Skorsten og Bageovn af Flensborgmursten, Skillerummene af tørrede Mursten og alle Gulve af brændte Mursten. I Forstuen gulv af Kampesten. Murene skal udvendig have rene Fuger, Fod og Gesims; indvendig var alle Stuerne hvidtede. Taget af  røde Flensborgsten. Uden om hele Huset Brolægning, ligesaa i Stalden. Tagværket, Loftet og de indvendige Dørkarme af Norsk Tømmer, men karmene til Yderdørene og til Vinduerne ligesom Rammer og Poster i disse af Eg. Der er 3 Yder- og 5 Inderdøre, nogle med Laas, andre med Krog og Krampe. der er 17 Vinduer, hvert med 24 blyindfattede Ruder. Indvendig er Vinduerne malede røde, udvendig perlegraa ligesom de Lemme, der lukkede for dem om natten.

Rytterskolens indretning
Alle rytterskolerne var ens og opført efter samme grundplan: Længden var 21 alen (ca. 14 meter), bredden 12 alen (ca. 8 meter) og højden 4½ alen (ca. 3 meter) fra det murstensbelagte gulv til bjælkeloftet. I modsætning til Prinse- og Prinsesseskolerne, som var opført med bindingsværk og stråtag, så var rytterskolerne opført med grundmurede afbrændte mursten i fuld stens tykkelse og et tag med Flensborgtegl. Enkelte steder valgte man dog at udskifte tegltaget med et stråtag bl.a. grundet ´eksempel på, at børnene ved deres legen og spil kaster sten på tagene for at have fornøjelse af samme stens nedrulning, hvilket forårsager tagstenenes istykkerslagelse´. Indvendig var væggene pudsede og hvidtede.

Foruden en lille forstue ved hoveddøren og skolestuen var der er lille lærerbolig bestående af en mindre stue, et lille sovekammer, spisekammer og et køkken. Her var åben skorsten med ildsted og bageovn, og herfra blev der også i de første år fyret i lerkakkelovnen, som opvarmede både skolestuen og lærerboligen. I 1729 godkendte kongen, at rytterskolerne blev udstyret med en bilæggerovn af jern og godkendte samtidig, at udsmykningen på ovnens forplade blev et relief af ham selv og dronning Sophie Reventlow . De noget mindre sideflader på ovnen skulle udsmykkes med et middelalderinspireret billede af en lærer og hans elev samt årstallet 1729.
Vand måtte man hente fra gadebrønden. I skolestuen var anbragt et par borde, som bestod af brædder fastgjort til bordben, som var nedrammet i lergulvet. Endelig var der ved siden af skolestuen en lille stald med plads til et par køer og nogle får.

Rytterskolerne var i virkeligheden et typehus, og alle skolerne var i store træk bygget fuldstændig ens. På grundplanen over den ca. 120 m2 store bygning kan man se, at lærerboligen lå til venstre for indgangsdøren og den lille forstue, som skulle holde varmen inde i huset. Lærerboligen bestod af en stue, et køkken med ildsted under skorstenen og med en bageovn samt et spisekammer og et sovekammer. Til højre lå skolestuen og den lille stald, hvortil der var adgang fra husets bagside. Fra 1729 blev skolerne udstyret med en bilæggerovn af jern, som på forsiden var udsmykket med et relief af Frederik IV og hustruen, dronning Sophie Reventlow .

Rytterskoletavlerne
Et særtræk ved rytterskolerne var de mange vers, som var skrevet over alle dørene. Over hoveddøren påhver skole var desuden indmuret en stor sandstenstavle, som var hugget hos ´Bilthucker i Steen´ Iohan Christopher Heinbrodt i København. Stenene var udført med Frederik IV´s spejlmonogram og en latinsk tekst, som i oversættelse lyder:

Denne skole tillige med 240 lignende har VI FREDERIK DEN FJERDE.... i året 1721 opført i de distrikter, som af mig er oprettet til altid at underholde 12 ryttereskadroner.

Under den latinske tekst står så dette vers på dansk:
Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet.
At Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet
Thi yder ieg min Tack, og breeder ud dit Navn,
Og bygger skoler op, De Fattige til Gavn.
GUD lad i dette Værck Din Naades Fylde kiende;
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende:
Lad altid paa min Stool een findes af min Ætt
Som meener DIG MIN GUD, og DISSE SKOLER Rætt.

Over døren til skolestuen kunne følgende vers læses:

Forsøm ey Skolegang i dine Ungdoms Dage,
Tænk paa dend leve-tiid, du har endnu tilbage.
Hav ingen ting saa kær, som Herrens sande frygt,
Tak dend Konge, som har disse skoler bygt.
 

Over spisekammerdøren stod dette vers:

Lyster du Postey og Tærter,
Udaf sligt vi intet har;
Landsby-Rætter, Kaal og Ærter
Staa udi hvert andet Kar.

Rytterskolerne blev ofte opført i umiddelbar nærhed af landsbykirkerne, da det normalt var præsten, som havde tilsyn med undervisningen. Udgiften til opførelse og drift af skolerne skulle udredes af kirketiendet.

Skolestuen var sparsomt udstyret med to lange borde og nogle bænke, hvis ben var nedrammet i gulvet. Af inventar skulle der bl.a. desuden  være: 

´en Tavle, et Sengested og en Jærnbilæggerovn ( ej den sædvanlige paa Landet Ovn af Teglsten, da Børnene kunne slaa Hul paa en saadan), samt en Bibel og 3 à 4 Salmebøger. Til fattige Børn burde det offentlige anskaffe ABCer, Bøger med Katekismer og  de 7 Forklaringer - hvilket er alt, hvad Børnene paa Landet fornemmeligen lærer

Den årlige løn til læreren, som også efter datidens normer var meget beskeden, udgjorde 20 Sldlr. , men samtidig var han dog fritaget for skat og afgifter, og kunne efter nogle års  ´flink Tieneste befordres til et Degnekald´`. Skoleholderen  måtte også `græsse 1 Ko, 4 Faar, nogle Gæs og et par Ungsvin blandt bøndernes Kreaturer, samt `af Bønderne skulle han have 24 Læs Tørv à 6 Tdr., og af Kongens Skove et Læs Brænde´. 
Endelig burde de ´som fattige Folk have deres Løn af et Kvartal altid forud.´

Skolegangen
Der var undervisningspligt for børn over 5 år og indtil de "bestod" konfirmationen. Undervisningen i læsning var gratis, men forældrene skulle dog betale for undervisningsmidlerne til ´de frivillige fag´, skrivning og regning. 
Det var som sagt læsning, som var det helt centrale, og det vigtigste m
ål for undervisningen var ´at Oplyse i den saliggørende Guds Kundskab.´ 
Undervisningen skulle begynde og slutte med skoleandagt (salmesang, bøn og læsning af et kapitel i bibelen). Under bønnen skulle børnene knæle, og på helligdagene skulle de følges med skolemesteren i kirke.
Desuden skulle børnene lære det, ´hvormed de i sin Tid kunne tjene deres Konge og Fædreland.´
Hvad opdragelsen angik, skulle skolemesteren ´lade Drenge og Piger sidde hver for sig, og give Agt paa at de ikke bande, bruge Skældsord, utugtig Snak eller støje, kives og slaas, og hvis nogle forsaa sig herimod, straffe dem med ord. Overhovedet skulde han rette deres Fejl med Lempe og ingenlunde med Hug og Slag ilde medhandle Børnene. Vil Formaninger og Eftersidden ikke hjælpe, melder han det til Forældrene, af hvilket Barnet da straffes med Ris eller af Skolemesteren i Forældrenes Nærværelse.´

At piger på landet nu også skulle have undervisning er meget bemærkelsesværdigt. I byernes latinskoler var undervisningen stadig kun forbeholdt drenge. Det pietistiske menneskesyn præger også instruksens bestemmelser om undervisningen af eleverne fra de fattigste kår:


 
Foto fra ca. 1920.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE